Området

Se og læs mere om området her

Om området

Området omkring vores lejlighed:

Resortet ligger ca. 6 km nord for Sunny Beach og 1 km fra den smukke kystby – Sveti Vlas. Sunny Beach er tit rygtet som et sted, hvor unge mennesker fester hele dagen (og natten) lang. Det er også rigtigt i en vis udstrækning. Men Sunny Beach er meget mere end det. Det var tidligere et sted, hvor russere tog hen under den kolde krig. Det var russernes sommersted. Siden kom charterturismen til stedet, dels pga. af de fine omgivelser og pga. at det er meget billigt at leve i området omkring Sunny Beach. Sunny Beach har en meget fin og børnevenlig sandstrand. Den er børnevenlig, da det er meget lavvandet.

Det er muligt at tage bussen ind til Sunny Beach eller til Nessebar. Busstoppestedet ligger 500 meter fra resortet og det koster omkring 5 kr. for en enkeltbillet til Sunny Beach pr. person. Det er også muligt at sejle ind til Sunny Beach og til Nessebar. Der sejles fra resortets egen badestrand. Der findes mange taxaer i området. Men pas på at aftale en pris til turen, før I hopper ind i taxaen, ellers kan man godt blive snydt.

Steder at besøge:

Det er meget brugt at besøge det berømte Nessebar (Se flere oplevelser her), som har ligget på Unesco’s Verdensarsliste siden 1983. Resortets nærområde er generelt opbygget indenfor de seneste 15-20 år og det ses tydeligt, at det er nybyggeri med en fin arkitektonisk stil. Tæt på resortet er der bygget en mindre lystbådehavn med diverse fine restauranter.

Det er muligt at komme på forskellige ture i området. Man kan booke ture i resortets turistinformation eller inde i Sunny Beach. Det er også muligt at booke diverse turistture i området gennem danske rejseselskaber. Det kunne være ture til Varna, som er Bulgariens anden største by. Der er andre forskellige ture på Sortehavskysten, hvor temaet er om historien. Man kunne også tage på shopping i Burgas, som ligger omkring 50 km syd for resortet. Der arrangeres forskellige ture på Sortehavet, hvor man kan komme ud og se delfiner eller man kan tage ud på Sortehavet, hvor turen er arrangeret som en oplevelsestur for børn. En typisk bulgarsk familie kan besøges som en guidet tur. Der er mulighed for Jeep-safari, og der kan lejes mountainbike cykler i resortet. Istanbul kan besøges som en to-dages tur. Spørg endelig i resortets turistinformation.

Bulgarien har været medlem af EU siden 2007 og har en stabil økonomi, men er dog et fattigt land. Bulgarien har deres egen valuta, 1 Leva ca. = 4 kr.

Link til DMI, Sveti Vlas

Billeder af området

Nærliggende attraktioner

Se hvad du kan opleve
Læs mere
Er du klar til at booke?
Book nu